Så kom en hæslig jæger…….
Min søn på 5 lærer selvfølgelig ikke, i vores hjem, at jægere er hæslige og at det er forkert at tage et liv, for at få mad på bordet. Tvært imod så lærer han at det er helt naturligt.
Samtidigt så bliver både han og min datter på 15 hjulpet til at se og forstå sammenhængene i naturen og vores rolle i den. At en jæger af hjertet, er at sammenligne med gartneren der passer sin have.
Så… derfor har vi selvfølgelig lavet om på teksten og derved ændret fortegnet i børnesangen ”højt på en gren en krage”. Nu er det ikke længere en ”hæslig jæger” men en ”venlig jæger” og det er ikke ” den stakkels krage”, men ”den dumme krage”.
Det gav forleden, da jeg hentede min søn i børnehaven, anstød til at en af pædagogerne trak mig til side og spurgte… : Øh.. Hvordan synger i egentlig ”højt på en gren en krage” derhjemme ? Jeg smilede og spillede lidt dum, for jeg vidste jo straks hvad hun mente. ”Øh hvad mener du? Kan du sige lidt mere ?”, svarede jeg.
”Jo”, siger hun.. ”det er lidt som om Lukas synger en anden tekst”. ”Nåh… Nu ved jeg hvad du mener” sagde jeg. ” Jo altså.. vi lærer jo Lukas originalteksten.. Jeg kan jo ikke så godt lære ham, at jægere er hæslige mennesker. Fordi, for det første så er det helt i strid med sandheden, jægere er jo nok den gruppe af natur brugere der passer bedst på naturen og desuden er jeg jo selv jæger og jeg kan da ikke lære knægten, at hans far er et hæsligt menneske… vel ?” ”Øh… næh… det kan der være noget om” Svarede hun. ”Og..” fortsatte jeg. ” et eller andet sted er det vel urimeligt, at I her i børnehaven, lærer min søn og alle andre børnehavebørn at Lukas’ far og andre jægere er hæslige onde mennesker.. eller hvad mener du om det?” J
Igen var svaret… ” øh… det kan der være noget om”. ”Ja” svarede jeg. ”Det kan der være noget om, så måske vi sammen skulle tage det op i børnehavens ledelse, at vi er faldet over noget uhensigtsmæssigt. Det grænser jo til en slags racisme. Bare uden hudfarve eller religion indblandet. Men det er jo stadig, at holde et mindretal for had”.
Så enden på det blev, at vi tog det op med ledelsen og der synges nu ikke længere ”Højt på en gren en krage”, ”På en grøn, grøn, grøn, grøn bakke, bakketop”, ”Nisse, nisse luk mig ind” og andet der er nedsættende for jægeres adfærd og væsen.
Så hermed et helt banalt lavpraktisk eksempel på hvad vi, hver især, kan gøre for at imødegå den massive indirekte påvirkning der sker, på os borgere og på vores børn.
Så nu er der kun tilbage at spørge….?? Hvor er Jægerforbundet? I min optik, er Jægerforbundet overvejende på hælene i denne ”kamp”. Der er meget lidt, så godt som ingen proaktiv modstand, i mod de strømninger og samfundskræfter der er os imod. Vi kunne flytte hele ”kampen” om den offentlige mening over på modstandernes banehalvdel. Men gør det ikke. Vi taler en del om alt det gode jægere gør, i vores eget blad, men hvad skal det nytte… Det gode blad kommer jo ikke ud i offentligheden.
Sagt med et moderne reklamebranche udtryk, kunne vi jægere ”BRANDE”/markedsføre os selv som de topklasse naturplejere vi er. Vi skal bare længere frem i skoene og i meget højere grad, arbejde aktivt for at vi opnår anseelse som objektive naturforvaltere, der ikke er ramt af ”Disneysygen”.
Hvorfor er det IKKE almindelig kendt hos den almindelige dansker, at vi jægere er dem, der rydder op med schweisshunde, når et dyr er påkørt? Folk tror jo det er Falck, eller dyrenes beskyttelse !!
Hvorfor er det ikke almindeligt kendt, hvor mange penge og hvor meget tid og kræfter vi lægger i at pleje og beskytte vildtet. Med fodring, plantning, balancering af prædatormængde osv.?
Bare for at nævne et par eksempler hvor vi, nærmest, totalt har fejlet, i vores kommunikation udad til .
Det burde være, det første det springer i hovedet på Hr. og Fru Danmark, at det ER jægeren der kommer og hjælper det påkørte dyr ud af sine lidelser.
Og det burde da være helt indlysende fantastisk reklame for jægersagen, hvis Hr. og Fru Danmark, når de så en remise, en vildtplantning, eller en fodertønde, mens de farer forbi i bil på motorvejen. Tænkte, at det er jægernes indsats der ligger til gavn og grund for naturen og at markerne ville være endnu større og endnu mere golde ørkener, hvis det ikke var for jægernes tid, penge, kræfter og engagement. Var det ikke for jægernes indsats, så ville agerhønen gå samme skæbne i møde som den danske Urfugl. Men med indsatsen vi gør, er agerhønen rent faktisk i fremgang.. !!
Hr. og Fru Danmark bør vide, at primært ved, at der er jagtlig interesse, er der motivation og engagement til at pleje og støtte naturen.
Så kære Jægerforbund… Hvis målet skal nås og formålsparagraffen skal opfyldes, så er det på tide at komme frem i skoene og helt frem på modsat banehalvdel.
Vi gør allerede en del for at sprede det gode budskab, men vores modstandere gør mere og er meget aggressive i deres påvirkning af den offentlige mening, så er det fornuftigt at vi gør mindre?? Det faktum at vi også slår ihjel og det dermed iboende kontroversielle aspekt i vores sag, betyder, i min optik, at vi burde være mindst dobbelt så aktive, som vores modstandere ..!!
Vi bør annoncere vores budskab, i dagblade, ugeblade og måske endda på TV.
Vi bør gå i rette med det undervisningsmateriale der bruges i børnehaver og skoler. (Min datter lærte i 6 kl. at bjørne kun spiser, fisk, bær og rødder, altså at bjørnen nærmest var vegetar…!! ) Og i endnu højere grad promovere vores eget, samt andet materiale der er faktuelt.
Vi kunne gå i rette med underholdningsbranchen, når den fremstiller jægere i dårligt lys og omvendt også hjælpe dem med at fremstille jægere på en faktuel måde, frem for den stereotype tumpe, der oftest vises. Underholdningsbranchen bruger ofte rådgivere fra det virkelige liv, som hjælp til at få fremstillet et realistisk billede af specifikke omgivelser og personer. Så hvad om vi selv kom på banen og tilbød vores hjælp, så de kan fremstille et ordentligt og pænt billede af jægere..
Vi bør være det organ der spørges og bruges, når der skal udtales et eller andet om naturen. Så derfor kunne vores kommunikationsafdeling jo vælge, at placere sig, helt oppe i ansigtet på landets redaktioner.
Der er i dag et mindre hav af ”velvillige” hjemmesider på nettet, hvor Hr. og Fr. Danmark kan spørge om dette og hint. De svar de får, er givetvis afspejlet af den holdning svareren har. Vi bør oprette en hjemmeside til det formål og på den måde få mulighed for at svare uden, at der er taget de sædvanlige ”Disney forbehold”. Meget apropos ”Disneysygen” og faktuel oplysning... Den nylige omtale af ulven giver stof til eftertanke.. Ved Danmark, at ulven tager 40-50 jagthunde og hunde årligt, bare i Sverige??
Og ikke mindst, så er det en indlysende sag, for Jægerforbundet, at tage vilkårene for markens vildt op, på alle fronter. Det bør være vores helt tydelige, alment kendte MÆRKESAG …!! I dette ”Biodiversitetens år” og dette ”økologiens årti”, er ”vilkårene for markens vildt” MÆRKESAGEN vi kan ”Brande” os på for alvor, da det er en sag, som kommer alle danske naturinteresserede til gode. For, hvor der er gode betingelser for agerhøns og harer, er der gode betingelser for markens vildt generelt. Desværre handler det, I denne forbindelse lidt om, at turde gå imod landbrugets interesser og kraftigt agitere for et mere bæredygtigt landbrug. Rent biodiversitetsmæssigt, så er landbruget ved at forarme vores land. De enorme Monokulturer vi kalder natur og marker, er reelt ørkener og landbrugets effektive drift er den primære årsag til, at markvildt har alt for hårde betingelser.
Jeg ønsker: At jeg en dag kan stå i mit jagttøj, min uniform, så at sige. På posthuset eller hos bageren et sted i København og vide, at de mennesker der står omkring mig, vil vide og tænke: ”Der står en af dem der passer på vores natur”. De ved jo at jægeren af hjertet er, at sammenligne med gartneren, der passer vores have.
Knæk & Bræk
Niels Laugesen
Gefionsvej 78
3000 Helsingør |